Erindringer

Erindringer fra min fars fortællinger

Fra min fars barndom og ungdom.

Samt lidt fra min barndom.

 

Jeg husker lidt af det min far har fortalt fra hans barndom og ungdom og vil prøv at skrive lidt om det.

Han var født 1902 og var nr. 2 af en børneflok på 7, fire drenge og tre piger og de ældste skulle ud at tjene inden de blev konfirmeret, så min far kom ud at tjene da han var 10 år hos hans farbror og skulle have kost og logi samt et par træsko, for en sommer. Han skulle flytte en fåreflok inden han skulle gå til skole og ligeså når han kom hjem igen fra skolen, han skulle hjælpe til både i marken og i stalden, så det har været en streng tid for en på 10 år, men det var der mange andre børn der også skulle fordi sådan var det den gang.

Der var ikke så mange penge, og hvis børnene kunne få kost og logi ved familien så kunne det spares der hjemme og de kunne jo godt bestille noget også og så var alle glade.

Far havde en god skolekammerat som boede lige nabo til fars fødehjem, der var en gang drengen havde brækket den ene arm og måtte ligge i sengen og han havde lige fået en brugt luftbøsse,

far besøgte ham, og skulle jo prøve denne luftbøsse og de lagde på sengen og skød ud af vinduet

ud i nogle træer, de skiftedes til det og det gik fint et stykke tid, men så var det så uheldigt, at drengens storbror kom tilfældig forbi det vindue som de skød ud af, og han var lige ved at blive ramt at et hagl, sagde han og tog luftbøssen fra drengen, selv om han lige havde fået den, så det var en kort fornøjelse med den, men det var da godt de ikke ramte broren.

 

Der gik en del år og far havde tjent forskellige steder, så en dag han var ved at læsse møg til at køre ud på marken til at gøde afgrøderne  med så sket det at bondemanden som kørte det ud i marken og læssede det af i stakke som de så skulle sprede bagefter inden det skulle pløjes ned. Han var lidt rap i replikken manden og kunne godt lide at konkkurere lidt, og den var min far også med på, så sagde manden at han godt kunne klare at køre møget ud og læsse det af, før min far var færdig med at læsse den næste vognfuld, det skulle komme an på en prøve så nu fik far travlt og var færdig med at læsse og havde sat sig og fået tændt sin pibe inden manden kom tilbage, men han lod sig ikke sådan slå ud og sagde at far godt kunne læsse noget mere på til næste gang, så tænkte far at nu ville han læsse det rigtigt hårdt og fast ved at stampe det godt sammen, han blev lige færdig da manden kom.

Så sagde han at det så bedre ud denne gang, men da han spændte hestene for og de skulle trække læsset fri knækkede vognen ned på midten og stjerten som var mellem hestene røg til vejrs som en flagstang, men sagde manden lige så tørt, at nu mangler vi bare et flag, far havde troet at nu fik han  en ordentlig skideballe, men den udeblev og de måtte nøjes med, at køre med en vogn resten af dagen, men efter den tid skulle manden ikke konkurrere med min far.

 

Far var en ivrig sportsmand og var med på gymnastik holdet og på fodbold holdet i Outrup og skulle efter signe have været meget dygtig både til gymnastik og fodbold efter, hvad min farbror har fortalt, han var en del yngre og har nok set op til storbror. Far var også en meget god harmonikaspiller og har siddet mange aftner om sommeren ude, der hvor han tjente og spillet og der har altid været mange unge mennesker omkring ham dengang, han var også altid god for en historie

og så kunne han så mange forskellige ting så, hvis der var et eller andet som var gået i stykker så kunne han for det meste lave det  og det blev hurtig kendt, at så måtte de bare henvende sig til ham.

Han fik også motorcykel  det var en Indian med remtræk, den skulle løbes i gang og så løftede man bagenden og slog et stativ ned som sad fast på baghjuls akselen. Så fik han besked på at der skulle kørekort til sådan en maskine, han kørte til Varde på den og stillede den et godt stykke fra politistationen og låsede den. Så begav han sig til fods hen til politistationen og bad om at få et kørekort, de ville jo gerne se om han kunne klare at køre en motorcykel så kom den motorsagkyndige med en af deres egne motorcykler og satte sig bag på og så skulle far køre nogle omgange inde i Varde og til sidst en tur ude af hovedvej 11, og det hele tog ca. en times tid, og så gik de ind på politistationen og fik ordnet papirerne, og far fik sit kørekort udleveret og kunne køre hjem igen, stolt som en pave. Det var nem denne gang at tage kørekort ingen teori kun hvordan motorcyklen fungerede mekanisk og det vidste han jo alt om fordi han havde haft en i lang tid inden han kom til prøve.

 

Mor var pige på ægpakkeriet i Lydum mølle, hvor far kom jævnlig for at få malet korn og aflevere æg fra den gårdmand som nu tjente ved, han fik et godt øje til mim mor, og de blev kærester nogle år, og det endte med at de besluttede sig til at gifte sig, men de ville gerne bygge et husmandssted inden de bliv gift. De fik det ordnet med at købe et stykke jord som blev udstykket fra en stor gård i Glibstrup, hvor de købte 30 tdr. land og fik bygget deres husmandssted, far var selv håndlanger for

både murer, og tømrer så kunne de spare en masse penge og dem var der ikke for mange af i forvejen. De startede med 1 hest og 5 kør samt en griseso og nogle høns, og de blev gift i 1934 da de var færdig med at bygge Vesterholt som den kom til at hedde fordi det var den ejendom som lå sidst i Lyne sogn og Ringkøbing amt.

 

Det var nogle hårde tider de  første år på Vesterholt, men så kom der et lyspunkt da de skulle have deres første barn en lille pige i oktober 1938,og to år efter da krigen var brudt ud ventede de så på en dreng i august 1940 og senere fik de en dreng mere i november 1946.

 

Lidt fra min barndom

 

Det tidligst jeg selv husker fra min barndom er nok, fra overflyvningen af Tyske flyvere den 20 april 1944 på Hitlers fødselsdag. Jeg var med min morbror i marken og stod på tromlen da alle de sorte fly kom meget lav ind over vores mark, hvor jeg sammen med min morbror var ude at tromlede, og jeg faldt ned af tromlen da jeg skulle se efter alle de flyvemaskiner og fik det ene ben i klemme ved tromlen og forstuvede min fod. Så bar min morbror mig hjem til min mor, som så  cyklede  op til en klog kone som hed Maja hun gned det på plads med almindelig svinefedt og så cyklede mor hjem med mig igen, og jeg mærkede ikke mere til det.

Jeg husker også når min søster og jeg var med i marken når mor og far skulle hakke roer, så fik vi en lille hakke med et lille skaft, og så kunne vi kravle og hakke roer ved den ene ende af marken, og vi havde altid mad og drikke med i marken når der skulle hakkes roer, og lige så dan når man skulle stakke hø og sætte korn i skokke, og når der skulle samles kartofler i skolernes såkaldte kartoffelferie, det var så hyggeligt at få maden ude i marken.

Jeg havde en grim oplevelse under krigen, som  min søster og jeg fik, far og mor var til fødselsdag til aftenkaffe i nabolaget, som er skik og brug ude på landet, og min søster og jeg var alene hjemme som vi så tit var, men den aften var noget for sig selv. Vi hørte pludselig, at der kom flere tyske tanks kørende ude på vejen og så var der to som drejede ind på vores gårdsplads, og min søster og jeg gemt os ned på gulvet under bænken som stod under vinduet, og vi var så bange at vi næsten ikke turde trække vejret, vi kunne høre at de standsede i gårde og kunne høre de snakkede meget højt, vi havde heldigvis ikke fået tændt lyset, men døren var heller ikke låst, det gjorde man ikke ude på landet, så vi lå længe og var spændt på om de skulle komme ind, men de besluttede sig til at køre videre og vi kunne ånde lettet op igen badet i sved, det var en begivenhed som har prentet sig i min erindring.

 

En anden begivenhed fra krigen er engang der kom 3 soldater ind i vores bryggers for at købe nogle æg og lidt brød, da blev jeg også bange for den en af soldaterne tog mig op i sine armene, og sagde til min mor på tysk, at han gerne ville have mig med hjem, fordi han havde selv sådan en lille størrelse der hjemme, hvis ikke familien var døde inden han kom hjem igen for det var i slutningen af krigen, far kunne lidt tysk og berolige både mor og mig ved at oversætte samtalen så godt som han nu kunne og alt endte godt og de fik deres æg brød og far sin tobak som betaling. Så drog de af sted igen far fik at vide at de var Ungarer som var tvunget til at kæmpe  på den  Tyske side, så de var ikke så meget for krigen, de gik så med de andre som kom vandrerne ud på vejen.

 

Jeg husker også hvordan vi fejrede jul i mine første barneår, det var med suppe med boller både kød og melboller og oksekød med sur sød sovs, men det bedste var risalamande med en mandel i, det var spændene hvem der fik den. Jeg havde to morbrødre, hvor af den ene var gift de holdt også juleaften sammen med os og det var dejlig. Når vi så havde spist skulle mor og min morbrors kone ud at vaske op inden far skulle tænde træet, det tog altid så lang tid syntes vi børn, men vi måtte pænt vent. Så skulle vi synge julesalmer inden vi kunne få vores gaver, der var en far og mor, og en fra begge morbrødre, jeg fik et skib med sejl på som min far selv havde skåret ud af en træklods og mor havde syet sejlene til den, far havde lavet et trug til kattene den vinter og samtidig havde han så arbejdet på mit skib, uden jeg havde opdaget noget, men den vigtigste var nok den pakke som  var sendt fra min mors broder i Amerika, den var kommet med postbilen til brugsen, hvor far selv skulle hent den, men den måtte endelig ikke pakkes op før juleaften. Efter at vi havde fået gaver kom mor med en hel appelsin til hver og så kom der sukkerknalde på bordet som så blev presset ned i toppen af appelsinen og så kunne vi sidde og klemme og suge saften i os det var dejlig, så kom mor med pebernødder som hun altid bagte en stor dåsefuld af sammen med de sædvanlige julekager som var brunekager, finskbrød, jødekager og klejner, og vi havde selv fået lov til at hjælpe med at sætte på pladen når der skulle bages.

 

 

 Et år fik min søster og jeg en meget flot strikket hue fra Amerika i mange forskellige farver og den skulle vi jo have på til skole, men den blev revet af og blev drillet med den for der var ingen af de andre børn som havde sådan en, det endte med at mor måtte farve dem mørkeblå så de ikke var så iøjenfaldene og så fik vi lov at beholde dem fremover.

Mor og tante fik gerne chokolade og kaffe, far og mine morbrødre fik tobak og cigaretter af fineste slags, der var også mandler og nødder og tyggegummi i flade pakker samt karameller til deling,  Far fik somme tider noget som mor havde strikket, sokker eller strikket trøje. Mor fik gerne noget til at bruge i køkkenet eller stoffer til at sy noget af til sig selv eller til os børn.Så det blev en dejlig juleaften og det blev sent inden vi kom i seng.

 

Jeg husker også når vi skulle besøge min bedstefar og bedstemor i Lydum, og min søster og jeg skulle cykle i forvejen, men vi havde kun en cykel til at begynde med, og skulle så skiftes til at cykle et stykke og så lægge cyklen i vejgrøften, derefter gik man indtil den anden så nåde hen til en, så cyklede man et stykke forbi den anden og lagde så cyklen fra sig,og gik igen et godt stykke vej, så kom mor og far så kom jeg op at køre med far resten af vejen, men hjem kunne min søster få cyklen hele vejen hjem, og jeg fik lov at sidde på fars cykel på stangen, det var så den søndag ved bedstefar og bedstemor i Lydum.

 

Jeg fik en lille bror i november 1946 og samme år kom min mors bror på besøg fra Amerika, og det var meget spændene for han skulle holde juleaften hos os, og han havde en kuffert med som han havde gaverne i, og den var låst fandt jeg ud af og det var vist meget klog af ham med en nyskærrig knægt som mig. Da vi nåde juleaften var alle spændte, jeg husker der var kaffe, chokolade, kakao, svesker, rosiner, mandler, samt cigaretpapir og fin tobak. En dukke til min søster og en blik bil til  mig, så vidt jeg husker med nøgle så den kunne trækkes op og selv køre, det havde jeg aldrig set dengang jeg var 6 år.

Så husker jeg at min morbror havde købt nogle store kanonsalg til nytårsaften. Vi havde en stor snemand ud i gårde og der anbragte han et par stykker af de størst kanonslag han havde, men det var nok til at få den store snemand til at sprænge i luften med et ordentligt brag.

 

Da det så blev forår købte min morbror en helt ny cykel som han ville have til at cykle rundt på for at besøge de forskellige i familien og hans gamle skolekammerater. Dengang han skulle rejse hjem igen forærede han min mor cyklen, og det resulterede i at nu fik min søster så mors gamle cykel, og jeg fik min søsters, det var dejlig at have sin egen cykel nu når man snart skulle til at gå i skole til sommer.

Min morbror skulle jo rejse med skib fra København og far og min anden morbror ville med der over for at sig ordentligt farvel til ham. Det skib som han skulle med hed Batory og var meget flot, far havde nemlig købt et postkort af den og den blev anbragt i bunden af det billede af mors fødehjem, det hang i den lille stue hvor far altid sad når vi var i stuen.

 

Så oprandt den tid hvor jeg skulle begynde i skolen, Jeg fik min søsters gamle cykel som min far satte nogle træklosse på pedalerne så jeg kunne bedre nå dem. Jeg startede i første klasse ved en lærerinde som min mor også havde haft da hun gik i skole, hun var meget skrap syntes vi, så man skulle passe lidt på med, hvad man gik og lavede for ellers kunne hun godt true med, at fortælle min mor om det, eller man kunne få en af spanskrøret, det var den der også blev brugt til pegepind. Vi gik både første og anden klasse sammen, vi gik kun hver anden dag om sommeren, så der var også tid til at hjælpe der hjemme med al slags markarbejde.

Vi havde vores degn, også kaldet første lærer til gymnastik, og han var skrap der skulle være kæft trit og retning for han havde nemlig været soldat og der havde han lært at kommandere, han var skrap men retfærdig, vi fik også sommetider ham overtalt til, at få lov til at lege sørøverlege både med tov, ribber og bomme, samt alle redskaber det var sjov og tiden fløj bare af sted.

I frikvartererne spillede vi fodbold, rundbold, stå bold, Antonius, tagfat og meget andet, om sommeren var det også hønseringe og marmorkugler vi spillede om at få flest mulige vundet fra hinanden, der var nogle som havde en lang kæde af hønseringe som de så kunne binde rundt om livet.

Vi havde en dejlig barndom selv om vi skulle hjælpe til både i marken og stalden så snart vi var store nok til det, jeg husker at jeg skulle hjælpe i stalden inden vi skulle have morgenmad, så vi lærte at komme op om morgnen, ellers kom vi jo også for sent til skole og så fik vi eftersidning

en hel time, og så kom vi senere hjem fra skole og så var far klar over der var noget galt.

Jeg fik lært at binde sløjfe på mine sko, og at flette en halmviske til at lægge i træskoene, og binde et slips inden jeg kom i skole, det var noget som min far altid sagde, at man skulle kunne, så var man en rigtig dreng, og så havde man lidt at prale af over for de drenge oppe fra byen.

Jeg havde nogle skole kammerater som jeg legede med om søndagen eller om aftenen, vi byggede huler i skoven og legede røver og soldater med pinde eller træ som var savet til så det lignede et gevær. Det kunne også ske at vi legede med pigerne, så var det enten rundbold eller fodbold eller andre lege, det var det sjoveste når man var mange både piger og drenge samlet så var der altid gang i den.

Jeg husker også at vi fik sygdom i besætningen i November måned, jeg tror det var 1948.

Det var en kvæg sygdom som kaldets Mund og klovsyge, og så måtte man ikke levere mælk til mejeriet eller dyr og slagteriet, vi blev isoleret inden for en bestemt område for ikke at gå og smitte andre besætninger i nabolaget, der blev sat skilte op ude ved vejen.

Der blev sat skilte op med mund og klovsyge sone. Da der ikke måtte leveres mælk i mejeriet, så måtte vi selv lave vores eget lille smørkærne, jeg husker den blev lavet i en lille kærnemælksspand hvor der blev lavet en rund plade med huller i og den blev skruet fast på en lang stang og så gik den i gennem låget i et hul der blev boret lige så lille at skaftet lige kunne gå i gennem. Når man så fyldte mælken i spanden og pumpede op og ned rigtig mange gange så fik man både smør og kærnemælk ud af det, det var gerne os bør der blev sat til at kærne det var et strengt arbejde.

 

 Vi måtte ikke komme i skole i en hel måned inden der blev givet fri fra dyrlægen, selv posten måtte lægge vores post ude vej vejen i en trækasse, der stod også en balje med noget desinficerings væske i til at dyppe støvler i hvis der kom besøg fra andre som havde samme sygdom i deres stalde. Jeg husker at vi lige fik ophævet karantænen dagen før vi skulle have juleafslutning i skolen, så var vi lykkelige og glade alle sammen og så kunne vi også komme til juletræ i forsamlingshuset 3. Juledag som vi plejede.

 

Slagtning til Jul.

 

Det var en stor dag når der skulle slagtes. Slagteren kom cyklende med alle remedier på cyklen, han mødte op så snart det var blevet lyst og så skulle der være masser af varmt vand klar, så grisen kunne blive skoldet med det samme den var slagtet. Slagteren mødte op med en stor trækølle, og med den slog han grisen for panden så den blev lammet, lidt lige som man gør på slagterierne i dag, men hvor man bruger boltpistoler, og når den så var faldet om, stak han kniven i halsen på den for at lade blodet løbe af den, men forinden var mor kommet med vaskefadet, for der skulle blodet jo i. Det var afgørende at der endelig ikke gik noget til spilde, og imens blodet løb ned i vaskefadet, var det vigtigt at der hele tiden blev rørt i blodet, da det ellers størknede og klumpede, og det foregik som regel ved at enten bedste eller slagteren stak en hånd ned i fadet og rørte rundt. Vi børn blev så sat til at rør idet med en stor grydeske.

 

Der skulle også vendes tarme, og det siger næsten sig selv at det ikke lugtede særligt godt, men de skulle jo bruges til pølserne som skulle laves, der blev lavet blodpølse og medisterpølse og hakket fars og stegt og braset, alt som ikke kunne saltes skulle koges, steges eller røges, da vi jo ikke havde hverken køleskab eller fryser. Frikadeller og medister blev sammen med kogevandet hældt i stenkrukker, når væsken så var afkølet, dannedes der et låg af fedt foroven i krukken så der ikke kom luft til, og der kunne det så holde sig i lang tid, men det lugtede nu ikke særligt appetitligt når der var gået et halvt års tid. Svineblæren eller blæsen som vi kaldte den, fik jeg overrakt, og der blev omgående stukket et strå ned i den og så blev den pustet op, og blev man ved længe nok kunne den blive på størrelse med en fodbold, som man så kunne lege med, og nytårsaften blev den så lavet til en rummelpot, som vi gik rundt og rumlede med. Det virker jo ikke helt så storslået som det vi ser vores børnebørn more sig med nu til dags, men det var det vi havde, og så fik man jo morskab ud af det. Det handler jo nok ikke så meget om hvad man har at gøre med, men hvad man kan få ud af det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE